Ansigtsvask og scrub der virker!

FACE SCRUBS WHAT TO BUY and NICE TO KNOW
Hvis ikke du allerede har prøvet facial-scrubs / exfoliating scrubs endnu så synes jeg bestemt du skal give det en chance. Jeg ved der er mange der synes det er for metro/fimset/bøsset at bruge den slags. Til det kan jeg kun sige; ,,og hvad så?” – Jeg mener, man behøver jo ikke rende rundt og blære sig med det, derudover er det jo ikke andet end en “sæbe”. Men jeg taler heller ikke til dem der tøver og altid går i andres fodspor, jeg taler til dem der gerne vil tage sig ordenligt af sig selv. Det handler i min optik blot om selverkendelse og selvrespekt. At man tager det ansvar der hedder: ,,Tag dig nu sammen og være præsentabel og tag dig så godt ud som du nu kan, fordi du kan..” Hvorfor nøjes med?

Har du gået og tænkt hvilke scrubs du skal købe, så kommer der her nogle tips til hvad du skal vælge og hvorfor.

Hudtyper:
Din hudtype afgør ofte hvilke scrubs du kan tåle. Hvis du har meget følsom hud, og tidligere har oplevet allergiske reaktioner i ansigtet efter brug af kosmetik så tænk dig om før du køber.
Har du en hudtype som ofte er fedtet eller hurtigt danner fedt (talg), så benyt en scrub der renser helt i dybden, gerne med lidt større slibekorn end de helt fine slibekorn. Slibekorn kan bestå af alt lige fra små plastic kugler til strandsand. (Sand vil jeg altid mene er bedst)

Allergi:
Parabener (methylparaben, propylbaraben,butylparaben, ethylparaben, heptylparaben) er konserveringsmidler, der ofte anvendes i kosmetik. Disse er allergener, som kan fremkalde allergiske reaktioner hos allergikere. Derudover er mit råd at holde øje med titanium dioxid, da dette ofte bruges som farver eller jævner i kosmetik. Titanium dioxid kan også være allergifremkaldende. Mit personlige råd til dig er, IKKE at benytte produkter fra Clinique, selvom de skriver deres produkter er 100% allergi testet. Selvom de er det, er Cliniques produkter LANGT fra de bedste til prisen. Ofte er Cliniques produkter ret hypede og ekstremt grove mod din hud.

Formål:
Gør dig klart hvad dit formål med at bruge scrub er. Er det noget du vil bruge 1 gang om ugen, eller føler du at du gerne vil bruge en scrub hver anden dag?
En scrub der skal bruges ofte, skal helst indeholde helt små slibekorn og hvis det kan lade sig gøre så gerne også færre i antal. Matas laver en herre scrub til ansigtet som er modbydelig. Så køb ikke Matas den grå! Slibekornene er lavet af plastic, og de er på størrelse med Rundetårn. Derudover er selve sæben bare helt almindelig creme, hvilket er super dårligt (det giver ingen særlig god effekt!)

Salicylsyre (Salicylic Acid)
En virkelig effektiv ingredients i ansigtsvaske, skintonics og scrubs er salicylsyre. Det er en naturlig syre, som kommer fra Piletræet (Salix). Salicylsyre har en blødgørende og plejende effekt på din hud. Man kan altid mærke forskel fra produkter uden og til produkter med salicylsyre. Derudover er citric acid også en hjælpende faktor, som du også kan kigge efter bag på pakkerne 🙂

BAXTER OF CALIFORNIA
En billig og VIRKELIG behagelig og effektiv scrub til brug ca. 2-3 gange om ugen er Baxter of California’s “FACIAL SCRUB” (120ml). Effekten er enorm og din hud føles helt jævn og virkelig blød efter brug. Vask gerne lige dit ansigt inden du bruger den. Derudover er mit personlige trick at bruge Head&Shoulders shampoo i ansigtet inden, ved ikke hvorfor- men Head&Shoulders Shampoo har en kanon blødgørende og rensende effekt på huden 🙂  Og så koster det jo ikke en bondegård!
Baxter kan købes på www.lookfantastic.com for 15.GBP svarende til mindre end 150kr.

LAB SERIES – Active Body Wash
(ARAMIS, Estée Lauder Group)
Lab Series er en herreserie, som har udviklet en helt eminent bodywash der exfolierer.
Det er klart den bedste jeg nogensinde har prøvet, og bliver ved med at købe den igen og igen.
Prisen er fin ift. hvad du får. Den er drøj i brug og en enkelt tube holder i mange måneder!
Effekten er enestående og skal opleves, virker i mange timer efter brug. Kan bruges hver eneste dag.
Denne kan også købes på lookfantastic.com hvor produkterne shippes fra UK. (Pris = 17.GBP).

HUSK…!!!!!!!!!!
Brug ALDRIG ALDRIG ALDRIG skintonics eller lotions med alcohol i efter du har brugt scrub!
Mit klare råd er desuden SLET IKKE AT BRUGE tonics med alcohol i overhovedet. Alcohol i ansigtsprodukter er kanon dårlig ide. Det udtørrer din hud, og fremtvinger irritationer, hvilket gør at din huds blodkar fremhæves og resultatet er rød irriteret hud (nærmest allergiflip).

Derfor skal du vælge tonics UDEN parabener og uden alcohol..!

Jeg har tidligere nævnt Aveda som laver den bedste skintonic i min verden. Ellers skal du prøve Christian Dior Purifying Lotion (Den Blå Tonic) den er kanon til alle tidspunkter…!