Hvorfor vælge WEEKDAY…?

WEEKDAY MTWTFSS

Når jeg bliver spurgt om hvor jeg køber mit tøj henne, vil jeg være helt ærlig og sige, at alle mine basics er fra WEEKDAY eller Cheap Monday.

Helt grundlæggende fordi basics er det der oftest bliver skiftet ud. Altså: Tees, sweats og jeans.

…og nu er der måske nogle der tænker: “Hov hov, er du studerende og har råd til at skifte fede jeans ud hver eneste måned?” Mit svar er: JA!

For hvis man holder lidt øje med Weekdays butikker (Vestergade og Strøget) så er der ret tit udsalg. Udsalg af Weekday og Cheap Monday = DIRT CHEAP!

Jeg har mange par jeans fra Cheap Monday, som jeg har givet under 30,00kr for per par, fordi jeg har været til deres udsalgsdage.
(H&M ejer bl.a. Cheap Monday, Weekday og COS)

Weekday kan noget helt specielt i min optik. De formår virkelig at fange tidens trend og tendenser ret tidligt, og derfor er de et super godt og alsidigt valg til garderobens basic-ting, såfremt man har lyst til at skifte lidt ud i de gamle klude…

Weekday er kendt ved det friske, klassisk-kantede look, som ikke holder sig tilbage for at være provokerende i deres valg af farver og de er ekstremt billige med deres priser!

For at ridse op hvilke gode ting man kan finde hos dem i deres butikker har jeg udvalgt nogle “flagships”, som jeg bestemt har holdt meget øje med, fordi de så fint illustrerer hvad det er, der for mig kendetegner WEEKDAY’s linjer og karakteristika.