Kaspár om mode…

Hvis du skal prøve at beskrive hvad stil for dig er, hvordan vil du så beskrive det? 

For mig har alle personer en “stil”. Stil er komplekst og består af mange ting. Det mest afgørende for ens stil er nok blandingen af smag, mod, passion og samvittighed. Alle har hver deres stil, nogle går meget op i det, mens andre slet ikke interesserer sig for det. Så derfor kan det være lige så svært at sige, at nogen har god stil eller flot stil, og at andre ikke har. Det kommer alt sammen an på hvem man spørger. Derfor er stil for mig personligt et udtryk. Det er et udtryk for den stemning jeg ønsker at falde ind i, eller den stemning der præger mit liv lige nu. Hvis jeg skal til fødselsdagsmiddag, så møder jeg eksempelvis ikke op i hullede jeans og en snapback. Men tager derimod en lækker skjorte, cardigan og blazer på, f.eks.

Hvad er mode så i dine øjne?

Mode er svært at beskrive, for igen er der med garanti flere versioner af det. Men min egen holdning er, at mode er kontinuerligt, det er on-going. Altså forstået på den måde, at når noget er “på mode”, så er det mode lige indtil at alle går i det. For når alle går i det er det ikke “på mode længere”. Derfor er mode noget innovativt, nytænkende og inspirerende. Mode kan også være et “hofteskud”, altså mode er ikke kun det der er populært, men altså også det på hylden som nødvendigvis ikke lige sælger bedst. Mode er som kunst, det kan enten være unikt, eller være så simpelt at alle elsker det. Det der ændrer moden, er udelukkende det der bliver opfanget som værende det nye af diverse trendsættere og trendspottere.

Hvem mener du så der har indflydelse på hvad den fremtidige mode bør være eller byder på?

Det er klart at selve modehusenes designere og deres folk bagved i analyseafdelingerne naturligvis spiller en kæmpe rolle. Men mange glemmer bare at det som trend-analytikere ser på er mennesker. Eksempelvis vil de større modehuse naturligvis lytte i en vis grad til trend-forskere, som WGSN. WGSN lytter derefter til folk på gaden, hvad ser man, hvad sælger godt, hvilke farver bliver valgt og med garanti også på hvad der hittede sidste sæson, og om man kan trække essens ud af det. Derudover tror jeg i højere grad der bliver set på hvad der rør sig i andre brancher også – altså indenfor musik, film, kosmetik, kultur osv. For jeg tror bestemt at alle disse brancher har indflydelse på hinanden og derfor påvirker deres identiteter. Men ikke sagt, at når Tyga synger: “I bring the snapback back” og sælger flere hundrede tusind singler, at så vil snapback kasketten blive til mode igen…bestemt ikke. Men de kan selvfølgelig bruges som PR eller til at måle på hvor meget målgrupperne lader sig påvirke af musikkens artister osv osv. Men fakta er, at det er folket der sætter trenden og ikke modehusene! Se blot på hvor mange designere der må lukke biksen fordi de ikke finder den gyldne balance mellem hvad der kan sælges og hvad man selv vil producere. Dem der KUN lytter til sig selv og ikke tager makro-tendenser med i overvejelserne får det ofte svært i en branche der er meget  dynamisk.

Hvordan startede din interesse for tøj og mode? 

Jamen jeg har faktisk altid godt kunne lide mode og tøj. Men det tog for alvor fart i ottende og niende klasse, hvor min storesøster hev mig med på vognen. Hev mig med på vognen forstået på den måde, at hun hev mig med i en butik og nærmest sagde: ,,Nu skal du altså finde noget tøj der pænt og noget der er god stil over!” Jeg tror mest det var et udtryk for, at nu var jeg gammel nok til at smide de stribede Adidas sweatpants væk og blive lidt mere moden. Siden da har jeg egentlig altid læst meget om mode, gået i en masse butikker uden en krone på lommen, bare fordi jeg kunne lide det.

Når jeg går i en butik er det lidt som at være i en anden verden. En verden hvor jeg kan eksperimentere og vælge det “grimme” fra. Men min helt store interesse eksploderede for alvor da jeg begyndte at få en masse komplimenter for min stil og det tøj jeg gik i…- det gav lidt et kick. Derefter er min interesse udelukkende blevet ren hobby. Altså jeg elsker det og jeg elsker udtrykket i det tøj man går i og det at se andre udtrykke sig rigtig fedt gennem tøj, det er fascinerende. Det er det gode ved mode, man kan udtrykke sig selv, sin holdning, den stemning og det humør man er i gennem sit outfit. Efter jeg er blevet voksen handler mode for mig mere om holdning og om ansvar, selvom det lyder skørt. Holdning fordi jeg ønsker der skal være konsensus mellem det udtryk jeg viser med tøjet og hvordan jeg er som person. Ansvar fordi jeg ikke gider klæde mig selv i beskidte, grimme og kedelige genstande. For gjorde jeg det ville jeg få følelsen af at sige: “Jeg er ligeglad med mig selv..”. Selvom jeg godt ved det bestemt ikke er alle der er enige. Men ansvaret om at man som person viser man har vilje til, at gøre noget ud af sig selv og ikke bare være doven. Det kan også sammenlignes med min opfattelse af den sammenhæng jeg ser i ekstremt dårlig stil og ingen form for situationsfornemmelse.Hvis jeg bliver inviteret til middag hos svigerfamilien for første gang i forbindelse med at min kærestes mor er blevet 50år og hele familien kommer. Så møder man BARE ikke op i joggingtøj..! For hvis man gør det ville jeg som vært tænke: “Hold da op, nu bruger jeg 20.000 kr på at denne fødselsdag skal blive et brag af en fest, og så kommer du og ser “SUPER veloplagt ud hva’!!???”. Altså det er som at møde op til jobsamtale med sine Beats høretelefoner om halsen…- det er mangel på situationsfornemmelse og mangel på etikette. Hvad i al verden blev der er Emma Gad tænker jeg bare…- og hvis ikke man ved hvem Emma Gad overhovedet var, så skal man godt nok Google hende med det samme, medmindre man naturligvis godt kender til Takt og tone i omgang med mennesker.

Hvad er god stil for dig så? 

God stil er lig med sans for sig selv. Hvis man er lav som jeg er (175cm) så skal man bare ikke gå i ekstremt brede bukser. Det kommer jeg eksempelvis blot til at ligne en dværg af. Så altså, man skal se på sin krop og spørge sig selv: “Hvordan kan denne krop tage sig bedst ud overhovedet?”. Sort slanker siger man, lige som vandrette striber på bluser også får dig til at se lavere ud…så derfor skal man bare være kritisk og forholde sig kritisk til det tøj man tager på. Man skal gå i det tøj man føler sig tilpas i. Men mange af dem, som er lidt mere trendy og mere fashionable er også typer som TØR. Altså tør at eksperimentere og derfor også tage risikoen for at fejle. Hvis man skal blive en god kok skal man brænde mange retter på, og på samme måde tror jeg man skal møde mange stirrende blikke og måbende ansigter før , man finder den stil der passer til én selv og en stil som kan inspirere og forbløffe. God stil er situationsfornemmelse.  Jeg gør selv det at jeg f.eks. ser på naturen. Blomstrer alt og er der farver overalt fordi det er sommer, jamen så trækker jeg gerne pastelfarver på kroppen. Er det vinter og ligger der HVID sne, skal man bare huske at hvide bukser er NO-GO om vinteren…-det er det bare 🙂 Men altså ligesom man ikke skal tage hullede jeans på når det er 12 grader udenfor. God stil er en ekstra sans for detalje, situation, stemning og ikke mindst funktionalitet.

Hvis du skal give dine læsere gode tips til at turde noget mere, hvad er det så? 

Nu kan jeg kun tale for mig selv, og dermed også nok kun til de mandlige læsere af bloggen, selvom jeg ved at Freja også er enig med mig i det her. Men altså vi mænd er jo helt anderledes end kvinder. Vi er mere påpasselige og mere tilbageholdende. Især fordi vi måske godt kan lide ting er som de plejer at være. Vi gider ikke virke for feminine og vi kigger os gerne i spejlet i smug. Mænd kunne aldrig finde på at rose en anden mand for hans outfit. Det gør kvinder. Mænd gider ikke virke “svage”, igennem det at de viser, at en anden mand har styr på noget man ikke selv har styr på, i hvert fald ikke når det kommer til tøj! Vi vil ikke fremstå, som lærende individer men som VIDENDE individer. Derfor er det på samme tid også MEGA svært og hårdt slid at få en blog på benene blandt mænd. Først når vi rammer de tusind daglige klik, så er det “ok” for mænd at dele posts og skrive kommenterer, for så er der ingen ko på isen tænker mænd. Men det er helt normalt i blog-verdenen for mænd, så det tager vi helt stille og roligt. Men mænd er bare mindre villige til at prøve nye grænser af med tøjet. Der skal helst være en flok bekendte der går i det før de selv tør at gå i det. Men generelt synes jeg at de unge mænd i DK og generelt i hele verden er blevet bedre og mere modtagelige. Jeg har jo selv været en follower der bare fulgte strømmen og hvad de andre gik i engang, men man finder hurtigt ud af at går man altid i andres fodspor, så kommer man aldrig først. Så derfor skal man gøre præcis det man vil. Man skal være ligeglad med hvad andre mon siger, eller om nogen står med måbende øjne eller gør grin med en første gang man tager outfitted på. Grin af dem, for mange af dem der sidder og “hater” er netop dem der IKKE tør, så hvem har selvtilliden i den sammenhæng. Livet er for de levende…

Gør det, fordi du kan…!