ROSENDAHL “WATCH II”

TIMEPIECES
ROSENDAHL
COPENHAGEN

Jeg så dette ur for første gang for mange år siden. Dengang købte jeg selv et, som er identisk med uret i øverste højre hjørne af dette billede. Jeg gav i sin tid 1.499kr for det. Dengang var Watch II ikke særlig godt udviklet da remmen pludselig kunne falde af oppe ved selve urhuset, og selve urværket haltede lidt efter det eller ekstremt fede udseende.

Nogle år efter kom der derfor nye udgaver af uret, hvor en masse forbedringer derfor skulle være blevet foretaget.

Jeg har normalt ikke været den store fan Rosendahl sådan generelt..nok mest fordi der gik total inflation i den der kedelige GRAND CRU glas-serie osv. Men det er da klart, at Rosendahl bestemt har meget mere at byde på end 6 stk. Grand Cru vandglas for 150kr… 😀

Men jeg er helt vild med den ekstremt minimalistiske tilgang der er brugt. Gummirem, guld, matsort, én pin, double-flip lock, digitalt….VILDT!

Det er intet andet end virkelig god stil på den formelle, men lidt ungdommelige måde. Helt enkelt så føler jeg at uret siger: “Jamen det eneste jeg skal er kun at vise hvad klokken er….” – men på en måde vil jeg næsten mene at det at uret viser hvad klokken er, måske kun er en brøkdel af det uret i realiteten siger….hvilket er essensen ved god stil, harmoni, klasse, finesse, design og ånd.

Uret er et unisex design, så alle modeller kan benyttes af både mænd og kvinder. Nogle er dog mere feminine end andre og omvendt. Det kan der derfor tages højde for når man vælger farve 🙂

Jeg ville selv vælge ur nr.1 og nr.3 til det lidt mere klassiske tøj men hvor der stadig skal være lidt gang i gaden. Ur nr.3 er ret business synes jeg, og i længden bliver man lidt “blind” på det, fordi det bare er sort, sort og sort. Derfor ville jeg ikke selv vælge dette ur igen. Men derimod til det lidt mere casual-street agtige og til sneaks, camo, caps og print tees, jamen så er ur nr. 4 da klart det perfekte valg efter min mening.

Tidsløst…

/Kaspar