CASBIA

En mærkelig italiensk størrelse…

Casbia sko er ret så svære at finde frem til, især deres nyeste kollektioner og modeller. Nogle gange virker deres hjemmeside, og andre gange virker den ikke.. Deres sko forhandles virkelig ikke specielt mange steder på nettet, og når man endelig finder en shop der har dem, så er det altid gamle modeller, eller også er der kun str.47 og opefter tilbage..

Dog kommer man ikke udenom at Casbia har styr på det med det visuelle i deres designs. Deres dress shoe er jeg helt vild med, og de har heldigvis lavet nogle forskellige så der er nogle at vælge mellem, mest sprøde er dog efter min mening deres model “William fra 2011 eller “William Tech Mesh” fra i år.  De er ret “anderledes” naturligvis, for ellers ville jeg spilde jeres tid..!

Casbia sko er ikke bare sko, eller dress shoes, det er sko for en connoisseur. Hvorfor det? – Fordi hvis man går med Casbia sko, så ved man godt at man har kvalitet på fødderne, og at de dyr der er gået tabt for disse fine læder-kasser ikke bare er trætte malkekøer. Derudover taler prisen for sig selv. Giver du mellem 2.000kr – 5.000kr for en dress shoe, som har en sneaker-sål der pludselig knækkes/stoppes på midten, så er man altså ude på løjer…! Du ved hvad du vil have, du ved der ikke er én på din vej der går med samme sko, hvilket du føler dig tryg ved og du ved at INGEN stort set vil sige: “Ahhhaaaa Casbia, det kender jeg da udemærket godt….fede sko altså!” men nok mere noget i retningen af: ,,Ahaaaa- Casbia…ja, ej hvor sjovt, for jeg hørte helt vildt meget deres musik engang, men så stoppede de jo..pludselig…”

– Og hvis du ikke er en Connoisseur, så vil jeg gerne sige: ,, Så har du edder-banke-me god stil og en herlig smag. Netop fordi du skal være ret openminded for at smække dine blege fødder ned i så lækre dress shoes som de her. De slår altså Acne “Mohawk” modellen med lysår, både i kvalitet og i design. Der er sans for detaljen her, og det skal du kunne lide. Så hvis du vælger Casbia sko, så ville jeg faktisk stoppe dig på gaden og sige: ,, Dét dér, DET er godt nok nogle lækre sko – og hvor er det en fed smag du har! “

…man kan selvfølgelig også bare vælge at danse videre i sine Fred Perry sko der er så STANDARD at de ikke engang har et navn… -og gå alene hjem…,I’m just saying…!

– lad mig give opmærksomheden videre til William og William Tech Mesh fra CASBIA…! 🙂