Nike…Nike…Victory

Nike mids til efteråret og vinteren…hvorfor ikke..?

Mange vil sikkert mene at Nike da er ret trivielt og standard…- men lad mig så dertil sige: ,, Slet slet slet ikke…!”

Jeg synes Nike favner så ekstremt bredt at det er helt utroligt at de kan blive ved med at være med på tangenterne og de trends der for alvor rammer indpas i den moderne ungdom. Med så mange forskellige produkter og alligevel så specialiserede…

Nike har i dette år haft min HELT store interesse af to enkle årsager. For det første fordi jeg selv løber og træner rigtig meget (sportslig interesse) og for det andet fordi de især det seneste år virkelig har lavet nogle modeller som jeg er helt vilde med.

Nike sko er bare herlige at gå i. Free Run 2, Free Fit TR 2 og Lunarswift bruger jeg selv til træning og løb, og ja de er super behagelige. Alle har klart sine favoritter alt efter om man er platfodet eller om man halter på højre ben… Jeg har klart en favorit i Nike Free Fit 2 fordi jeg mest løber kortere og hurtigere distancer. Asics vil andre sikkert sværge til og sådan kunne man blive ved.

Men denne post handler om fashion, så fashion it is!

Nike har lavet nogle super lækre, sprøde, blikfangende og ekstremt behagelige modeller der rammer plet efter min smag. Det streetede, moderne og friske look, som gerne må udstråle en aktiv livsstil med det moderigtige touch formår Nike at ramme med et hav af de modeller de har lanceret bare i år.

Min egen personlige klare favorit er Nike Air Max 1. Ikke 90’eren men 1’eren. Hvorfor? – Fordi 1’eren bare er No.01..! Den er mere enkel, klassisk sneaker agtig og mere retro. 90’eren synes jeg ofte bliver for “plastic” agtig at se på, hvilket derfor afhænger af farverne.

Derudover har Roshe Run VIRKELIG fundet vej til manges hjerter, piger og drenge. Roshe Run er super casual-cool, men så synes jeg heller ikke Roshe Run er federe…- altså det er super behagelig sko, og var den ikke det, så havde jeg ikke gået med den. Roshe Run er lidt den “mutanten” i klassen, for den ligner ikke nogen anden model specielt meget, og designet er ikke ligefrem det mest flotte. Men det fede ved Roshe Run er at den er underlig, den skiller sig ud fra mængden i nogle fede farver og fedt materiale. Hvilket er nok for mig.

Lunar Safari og Hyperfuse synes jeg er den nye konge i porteføljen. For på en eller anden måde er det lykkes Nike efter min mening at finde en model der hverken er en “mid” eller en “trainer”. Det er lidt iPad’en hos Nike synes jeg. Hyperfuse er en vild sko, og det underlige er jo at Nike har benyttet deres løbesål “Lunarlon” og ikke en klassisk Air Bag sål… Men “Lunarlon” er ikke den laveste sål og heller ikke den højeste – hvilket derfor giver et mid-trainer look. Krydrer man det så med noget modigt og som nogle konservative GANT/Tommy Hilfiger typer ville sige: “ALT FOR POPPET!” – jamen så får man i mine øjne en ekstremt provokerende og flabet sko, som jeg ville købe MED DET SAMME…!!!

Det synes jeg bestemt Nike har fået lavet med Safari skoene og deres Camo looks. Jeg synes det er SKOEN…! For den er perfekt til hverdagsbrug. Man kan holde ud at gå i den hver dag, og den skiller sig ud fra mængden. Naturligvis skal man give 1.200kr for Safari skoene, og mellem 900-1.100kr for Air Max 01, men jeg synes stadigvæk de er det værd. For vil man være med hvor det sker, så skal man købe Safari nu, eller også SKULLE man have haft købt dem. Ikke vendte 2 mdr nu, for så er de ikke hypede mere.. det er NU venner…! Se bare i musikvideorne som jeg har eksempel af i denne post hvor Conor Maynard både har Nike Air Max 01 – Dynamic på og senere i videoen har han så Nike Lunar Safari /Crimson på… To af det absolut hotteste sko lige pt. fra Nike synes jeg.

Det sidste billede er af den model jeg synes er helt i top…- det er Nike Air Max 01 – Air Attack i farven “Football Blue”. Det er en så fed sko, at jeg ikke kan beskrive det med ord. Men jeg er også fan er “one-color shoes” lige for tiden…

Nike Air Max 01 – Mandarine (Ltd.Edi)

Nike Air Max 90 – Hyperfuse Yellow

Nedenunder ses Nike Air Max 01 – Dynamic Blue, som Conor Maynard har på i hans nye musikvideo, hvor tilhørende billeder er sat ind nedenunder for at vise det…

Nike Lunar Safari / Blue and Red Edi. 

Nike Air Max 01 – “Air Attack” (Football Blue)  sssssssindsyg fræk sko…..!