The Nordic Talent – Amalie Bendixen

AMALIE BENDIXEN

NOMINERET TIL ELLE STYLE AWARDS 2014

 

Kære alle danske læsere på fimeblog.com 

Jeg har været så heldig at fange fashiondesigner – Amalie Bendixen i forbindelse med ELLE Style Awards 2014. Amalie studerer Fashion Design på Designskolen i Kolding og afslutter sin uddannelse senere på året. Amalie er en af de få danske fashiondesignere, som har været så talentfulde at blive nomineret til ELLE Style Awards 2014. Amalie arbejder ved siden af studiet hos Wackerhaus, der startede i 2003 af Trine Wackerhausen. Stilen er elegant og Skandinavisk i udtrykket, lyse blide cremefarver hvor der til tider kan anes maskuline træk i detaljerne. Wackerhaus lancerer 2 kollektioner årligt Spring/Summer og Fall/Winter.  
Fimeblog.com fik spurgt talentfulde Amalie om hendes passion, mission og vision. 
 

Hvad er mode/fashion for dig?

Mode er en måde at udtrykke sig selv på. Det er noget jeg mener vi ikke kunne leve uden, da det er en personlig kunstform som skaber den vi er og også kan give os en følelse af hvem vi gerne vil være og dermed giver folk selvtillid. For mig er det bedste at skabe noget som folk får lyst til at have på, og som samtidig klæder kvinde kroppen. Mode er nemlig for alle.

Hvad er god personlig stil i dine øjne?

Det er når du tør være tro mod dig selv og ikke lader dig diktere af trends, da mode er til for du kan vælge hvad du kan lide og dermed ikke at du skal have hele pakken trukket ned over dig. Der er ikke noget mere uinteressant end kvinder der er helt “rigtigt” klædt på. Det skinner igennem når man ser/møder personlig stil og så kan man ikke lade værre med at kigge og smile. Det er det der er fascinerende.

Hvad vil du ændre/udvikle ved modeindustrien hvis du vinder ELLE prisen?

Jeg håber på at jeg en dag vil kunne bringe lidt mere farve til det Skandinaviske modebillede. Jeg holder meget af sort og hvid, men mener at dét at vælge de rigtige farver er en kunst i sig selv. Håber på at kunne ændre indkøbernes holdning til farverne. Da sort måske sælger bedst, men farver er langt mere interessante og personlige.

!!!HJÆLP AMALIE MED AT VINDE ELLE STYLE AWARDS 2014!!!

STEM PÅ AMALIE BENDIXEN på følgende link:

http://elle.muuse.com/#!vote/77-amalie—bendixen 

Del gerne dette link på Facebook, Twitter, Instagram

– så vi kan få en Dansk talentfuld vinder af ELLE Style Awards 2014!